Hytteferie er populært på Vikær Strand Camping. Vi har 9 luksushytter og 20 standardhytter - de fleste med udsigt over vandet.

Luksushytterne er 25 m2 store og har plads til 6 personer (maks 4 voksne + 2 børn) og er indrettet med separat soveværelse, hems, toilet og bad, TV, køleskab, ovn og kogeplader samt kaffemaskine. Service, dyner og puder findes også i hytterne. Disse hytter er højt placeret med en fabelagtig udsigt over fjorden, der nydes bedst fra den overdækkede terrasse.

Standardhytterne er 16 m2 store og har plads til 4 (maks 2 voksne + 2 børn) personer og er indrettet med 2 køjesenge, boxseng m. topmadras, spisebord og terrasse udenfor hytten. De er udstyret med køleskab, 2 kogeplader, kaffemaskine, service, dyner og puder. Disse hytter er placeret tæt på toilet, bad og puslerum, og de fleste har havudsigt.

Til hytteferie medbringes:
Sengelinned, toiletsager, opvaskemiddel, viskestykke, karklud, skraldeposer, toiletpapir, mad og drikke.
Hvis i ønsker selv at gøre hytten ren ved afrejse medbringes også rengøringsmidler etc.

Der må gerne grilles ved hytterne, så pak gerne grillen hjemmefra.

Hunde er velkomne på campingpladsen. Hvis en hund medbringes i en hytte tilkøbes automatisk slutrengøring.

Check in i hytter fra kl 14 og check ud senest kl 11.

View the embedded image gallery online at:
http://www.vikaercamp.dk/hytter#sigFreeIde6217102ca